
Torsdag
Langt om længe har jeg fået min debut på Roskilde og hvilken en. Jeg var allerede gennemblødt da jeg gik fra arbejde og ned til metroen. Selvfølgelig skulle chippen til mit visakort gå i stykker netop denne dag - så af lidt omveje og forsinket nåede jeg frem. Med lidt møje og besvær fik jeg mødt bettebror Jakob og nu kunne festivalen begynde mens regne silede ned. Aldrig har der faldet så meget regn på festivalen og det siger ikke så lidt.


Der var mudder allevegne (og vand) og Jakob havde været nødt til at tømme vores telt for vand. På mirakuløs vis lykkedes det os at komme foran til første koncert ....Arcade Fire og hvilken en koncert - nok en af de bedste som jeg var til (det hjalp også at det var indenfor i Arena mens regnen pissede ned udenfor).
Vi nåede lige at høre lidt LCD Soundsystem, meen de var vist ikke så gode live.
Derefter hørte vi The Killers på Orange scene - endnu en kanon godt band, men regnen gjorde sit til at dæmpe gemytterne. Selvfølgelig havde jeg ikke min regjakke og så sikkert øm ud i min plastik poncho.
Björk sluttede af på Orange...og det var også udemærket - hendes musik er desværre lidt for stillestående, så da vi ikke kunne holde varmen længere dampede vi af midt i koncerten og der var kaos ved busserne. Da Jakob have købt en billet med telt skulle vi ud til Camp south - ca. 7 kilometer fra Festivalpladsen. Ca. 1,5 time efter fik os mast ind i en bus.
Natten var våd og klam - det hjalp ikke at teltet for for lille til mig og jeg havde ikke et liggeunderlag med hihi Typisk mig.
Fredag
For vores vedkommende startede dagen i speakers corner hvor den famøse Rune T. skulle underholde sammen med andre fortællere. Og hold kæft hvor er det fedt med nogle gode fortællere...respekt - hvor det cool at høre nogle gode historier.

Musikken startede med solid Rock fra NordIrland - The Answer. De skal nok blive store.
Vi skulle også lige høre my Chemical Romance - mer rock.
Jeg havde glædet mig meget til at høre Beastie Boys...endelig et af de gamle bands. De var også ok, meeeen jeg havde vidst for store forvetninger til dem.
Vejen gik også forbi Trentemøller og Queens of the Stoneage. Jeg var ikke imponeret og stod nærmest halvsovende til sidst (man bliver også lidt træt af at bælle øl dagen lang).
Heldigvis fik jeg set Peter, Bjørn og John - de kunne sætte lidt fut i folk.
Nephew sluttede aftenen af på Orange. FEDT med et band hvor jeg endelig kunne skråle med. De gjorte det sgu godt - igen var vi kommet foran og stemningen var rigtig god......Du er suuuuuuuperliga :) En af festivalens bedste koncerter for mit vedkommende.
Lørdag

Big Band fra Norge startede vores lørdag mht. musikken. De var rimelig gode og bliver spændende at følge. De skal nok blive store
Så var det tid til Flaming Lips....Rigtig fedt show - de er for sindsyge. Noget af musikken er også rigtig god - så det var en god oplevelse. Det er altid dejlig når Amerikanske sangere sviner Bush til :-)
Inden at vi skulle høre the Who....guidede Jakob mig ind til The Whitest boy Alive.....og dette var en dejlig overraskelse....rigtig fed koncert med super god stemning. Disse nørder er bare for funky!!!
The Who var udemærket, men jeg kender ikke så meget til dem. Utroligt at jeg aldrig rigtig har hørt dem.
Aftenen sluttede af med Red Hot Chili Peppers....noget som jeg havde glædet mig meget til at prøve. Men ud over at have festivalens højeste lyd var koncerten ikke speciel god. Vi havde forvildet os foran hvor vi stod tæt op af højtalerne. Jeg kendte ikke så mange af deres nyeste numre. Men så er det da prøvet :)

Skååååååål
Søndag
Søndag.....kroppen var ved at være mør. Heldigvis var der et spændende program.
The Ark startede med at give den gas......god koncert, men de nok lidt for skabede til mig.
Vi hørte noget reggae fra Alpha Blondy - men det var ikke lige sagen så vi trippede over til Wilco. Udemærket koncert :-).
Artic Monkeys skulle også høres.....de gjorde det ok og deres hits satte virkelig gang i folk. Men ellers sagde musikken mig ikke helt så meget.
Heldigvis kom Muse og det er rigtig fed musik. Vi stod næsten oppe foran og rockede med - godt gået! Lyden var dog ikke den bedste hvor vi stod.
Efter lidt DataRock - de var nu meget sjove i deres røde tøj - sluttede festivalen af på Orange Scene med Basement Jaxx. Noget af deres musik er rigtig fedt og man kan ikke lade være med at danse løs......

Vi gik inden koncerten sluttede.....der var stadig mega kø til busserne, så vi gik ind til Roskilde og tog et tog. Desværre var der ikke busser eller taxi i København så jeg måtte vade gennem strøget i mine meget mudrede gummistøvler for at hente min cykel i Nyhavn.
Vand, Mudder og folkemasser - det har nu været et sjovt bekendtskab alligevel og jeg har hørt rigtig meget musik (Junk food i 3 dage og masser af øl). Har nok også fået flyttet min musik-horizont lidt, så det er bare rart med en masse nyt musik i mit liv.
Ses vi en anden gang på Roskilde? Det er ikke utænkeligt...........Der må godt falde lidt mindre regn næste gang.
