søndag den 2. december 2007

Chile / Argentina 2007

Det er længe side at jeg har mødt så uforberedt op til en rejse, men da jeg landede i Santiago vidste jeg ikke noget om hvor jeg skulle bo og hvor jeg skulle møde de andre. Jeg havde ikke en gang fået købt mig en lonely planet……det endte dog med at jeg fik en super tur – jeg legede ikke helt så meget turist denne gang, men fik derimod slappet rigtig meget af (og masser af blå himmel)– lige hvad jeg havde behov for :)

Winter here I come!!!

Santiago

Efter min mening er 3 nætter rigeligt som turist……byen er sådan set hyggelig og der er også lidt at se – til gengæld mangler den charme. Den virker lidt for moderne, men også som et sikkert og velfungerende sted. Chilenerne er glade for fisk og skaldyr…nam nam Så det var en oplevelse at gå en tur ned på mercado central og spise sig mæt i fisk.
(Kabelbane i Santiago)

Mendoza




Efter en 7 timers tur hen over Andesbjergene men betagende udsigter ud over de sneklædte tinder (bl.a får man et glimt af Aconcagua – Amerikas højeste bjerg), så landede vi i Mendoza / Argentina. Man kan hurtigt mærke forskel på de to lande – det virker ikke helt så effektivt og organiseret i Argentina. Vi boede udenfor Mendoza i en landsby, som er kendt for sin gastronomiske kvalitet (chacras de coria). Blandt andet fik vi verdens bedste bøf (selv Kristoffer som bor i Argentina måttet indrømme at det var noget af det bedste som han havde smagt) og var til flere vinsmagninger på diverse vingårde, hik.

(Casa rural udenfor Mendoza)
(Nyd bjergene i horizonten)

Rosario

Efter en nat i bus ankom vi til Rosario – bare rolig busserne er bedre end
(udsigt over centrum)
(monumento de la bandera)
herhjemme. I Rosario boede jeg hjemme hos Paula og Kristoffer…..byen er ikke rigtig turistet, så igen drejede det sig bare om at slappe af og nyde livet. Jeg har nok aldrig spist så meget grillet kød…og det er bare noget specielt at dele en kold liter Quilmes med en god ven.
Vi brugte en dag langt ude på Pampassen på en Estancia……det var super hyggeligt og vi kom endda ud på ridetur. Selvfølgelig skulle vi også have parilla (grill)



(Hyggelig frokost på Estacia) (Lonely rider Kristoffer)

Buenos Aires

Tilbage i Buenos Aires…..jeg kan rigtig godt lide byen. På trods af at den er mere kaotisk og beskidt end Santiago har den bare det mere charme.



Desværre kom vi ikke til at se fodbold, men vi gik rundt og hyggede os. Kristoffer er rimelig hjemmevant i byen.







Vinsmagning og Parilla

Argentina er verdensberømt for både sin vin og sin fantastiske parilla. Vingårdene omkring er i et kapitel for sig – utroligt smukt beliggende nær ved de sneklædte Andesbjerge og man kan ikke undgå at komme i godt humør af vinsmagning. Den argentinske grill smager bare bedre end herhjemme. Jeg har fået noget utrolig delikat kød – de har nogle andre udskæringer end i Europa og så laver de selv deres kul direkte fra træet. Dog skal det lige siges at ikke alt smagte lige godt: Blodpølse, kirtler og grillstegte tarme er ikke lige min kop the. Jeg slutter af med nogle stemningsbilleder:

(Mere vinsmagning)
(sådan skal en bøf se ud)