Det blev en rigtig dejlig fest med både danske og mexicanske traditioner. Det var et rigtig fint udendørs arrangement.
Efter brylluppet var det tid til at være lidt aktiv. Vi skulle bestige et lille bjerg med et tempel på toppen. Jeg gjorde det også med Uffe tilbage i år 2000. Der render nogle søde næsebjørne løs oppe på toppen.
Efter brylluppet tog jeg videre til den koloniale by San Miguel de Allende - en meget charmerende by, den minder mig lidt om Antigua i Guatemala. Byen har rigtig hyggelige brostenbelagte gader og en smuk gammel kirke på den centrale plads.
Efter San Miguel de Allende skulle jeg videre til Guanajato. Byen ligger utrolig smukt mellem bjergene og jeg er vild med udsigten over byen. Byen spiller en vigtig brik i Mexicos historie og Diego Rivera blev født i byen. Igen er der dømt kolonial charme.
Byen har en smuk domkirke og jeg var også inde på et uhyggeligt museum med masser af tortur instrumenter fra inkvisitionen. Derudover var jeg også ude at se en gammel søvmine undenfor byen.
Puha efter disse smukke byer var det tid til at komme ud til stranden - nærmere bestemt Acapulco. Jeg blev faktisk positivt overrasket - godt nok er det ikke caribiske strande, men her var nu ganske ok og hotellet var rimeligt godt. Her er et billede taget fra min altan.
Jeg slutter artiklen af med en stemningsvideo fra San Miguel de Allende. Mariachi kan nu være noget så hyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar